Fastlåst på papir: hvorfor dele af Europa stadig kæmper med at digitalisere

Europa er på vej mod digitalisering, men det sker i et meget ujævnt tempo. Nogle lande skynder sig at indføre alle mulige digitale værktøjer, mens andre halter bagefter og klamrer sig til papir, manuelle rutiner og systemer, der næsten ikke har ændret sig i årtier. Disse forskelle påvirker, hvordan virksomheder arbejder, træffer beslutninger og skifter til ny software, der erstatter gamle vaner.

Ifølge EU-data er de digitale færdigheder stadig på et ulige niveau på kontinentet. Disse uligheder former, hvordan medarbejderne håndterer deres daglige opgaver, hvor let organisationer tager nye løsninger til sig, og hvor hurtigt nye produkter kan komme ind på forskellige markeder. Før vi ser på tallene, er det værd at huske på én ting: Digitalisering handler ikke kun om teknologi, men også om mennesker, færdigheder og hverdagsadfærd.

Europas digitale kløft i tal

Når man ser på DESI-indikatoren, er opdelingen klar, når det gælder grundlæggende digitale færdigheder på tværs af fem kompetenceområder: informationsbrug, kommunikation, indholdsskabelse, sikkerhed og problemløsning. Det er ikke avancerede evner, men basale færdigheder, der viser, hvor forberedt den enkelte er på at bruge digitale værktøjer på arbejdet og i hjemmet.

Enkeltpersoners niveau af digitale færdigheder (fra 2021 og fremefter), Eurostat, DESI-indikatorer

Rangeringen opdeler landene i to brede grupper. Holland, Finland og Irland er blandt de lande, der klarer sig bedst, og hvor en stor del af befolkningen er i stand til at udføre vigtige digitale opgaver. På sådanne markeder er digitale værktøjer på arbejdspladsen almindelige og forventede. Rumænien og Bulgarien ligger i den anden ende, hvor mange mennesker ikke engang har grundlæggende færdigheder. Flere central- og østeuropæiske lande ligger tættere på dette lavere niveau, hvilket betyder, at store dele af deres arbejdsstyrke kan kæmpe med hverdagens digitale opgaver. Denne kløft er mere end bare en statistik. Den dikterer, hvor hurtigt virksomhederne moderniserer sig, og hvor godt medarbejderne føler sig tilpas, når der indføres nye værktøjer.

Hvorfor er dele af Europa fortsat langsomme til at digitalisere?

Grunden til, at digitaliseringen er lav i nogle regioner, er ikke, at teknologien ikke er tilgængelig. Meget af det skyldes arbejdskultur og etablerede rutiner. På visse markeder gør lavere niveauer af engelskkundskaber det vanskeligt at navigere i mange softwareværktøjer, hvilket forsinker onboarding og kræver mere træning. Mange virksomheder bruger stadig ældre software, som er svær at integrere eller opdatere, hvilket tvinger teams til at beholde gamle arbejdsgange, selv når de ved, at de er ineffektive.

Forskning på CEE-markederne viser, at digitaliseringsudfordringer er stærkt relateret til organisatorisk modenhed. Nogle virksomheder arbejder i fragmenterede processer, hvor forskellige afdelinger bruger forskellige værktøjer, og der ikke er nogen konsekvent tilgang. Andre er afhængige af gamle vaner som f.eks. trykte regneark eller mundtlige instruktioner. Denne adfærd er ofte ikke drevet af modstand mod forandring, men af usikkerhed. Papirrutiner føles behagelige og forudsigelige. De kræver ikke nye færdigheder, og de indebærer kun en lille risiko. Resultatet er, at udbredelsen bliver langsom og ujævn, selv om virksomhederne er under pres for at modernisere.

Økonomiske forskelle spiller også en rolle. Mere modne økonomier har en tendens til at investere tidligere i uddannelse, infrastruktur og software. Markeder med lavere digitale færdigheder er længere tid om at foretage overgangen, fordi både virksomheder og medarbejdere har brug for mere tid til at opbygge nye vaner. Tilsammen forklarer disse faktorer, hvorfor Europa fortsætter med at bevæge sig i forskellige hastigheder.

Den digitale modenheds rolle i udførelsen af go-to-market

Digitale færdigheder former, hvordan virksomheder kommer ind på og ekspanderer på forskellige markeder. En strategi, der fungerer godt i én del af Europa, kan være ineffektiv i en anden, simpelthen fordi brugerne bruger digitale værktøjer forskelligt.

På mere digitale markeder:

• Onboarding er hurtigere, og adoption kræver færre justeringer
• En inbound-ledet eller produkt-ledet tilgang har større sandsynlighed for at lykkes

På mindre digitale markeder:

• Indkøbere har brug for mere uddannelse og praktisk støtte
• Salgscyklusserne er længere og mere afhængige af personlig kommunikation

Disse forskelle påvirker hele go-to-market-processen. Tragtdesign, salgsbevægelser, prisforventninger og supportmodeller skifter alt sammen afhængigt af den digitale modenhed. En enkelt paneuropæisk tilgang giver normalt dårlige resultater. I stedet skal virksomheder tilpasse sig den specifikke virkelighed på hvert marked i stedet for at antage, at brugerne opfører sig på samme måde overalt. I praksis betyder det ofte, at man skal gå fra en produktstyret playbook til en relationsstyret playbook på markeder, hvor de digitale vaner er svagere.

Forhindringer på markeder, hvor digitale værktøjer møder mest friktion

Interviews med fagfolk, der arbejder i regionen, peger på konkrete barrierer, der holder den digitale udbredelse tilbage. Som det fremgår af en undersøgelse foretaget af Magoom, et af Litauens bedste marketing- og SEO-bureauer, stammer digitaliseringsudfordringerne på CEE-markederne ikke fra selve teknologien, men fra færdigheder, vaner og organisatorisk modenhed.

Dårligere engelskkundskaber skaber et praktisk problem, fordi mange værktøjer, vejledninger og grænseflader er bygget til en engelsktalende bruger. Det giver friktion i forbindelse med onboarding og daglig brug. En stærk præference for lokale leverandører er en anden faktor, især på markeder, hvor langsigtede forretningsrelationer er afgørende for beslutningstagningen. Tillid udvikles gennem fortrolighed og kontakt ansigt til ansigt, og fjernkommunikation alene er sjældent nok.

Ældre systemer er stadig en af de største forhindringer. Mange organisationer bruger stadig ældre ERP-systemer eller specialudviklet software, som ikke nemt kan integreres med moderne værktøjer. Det er komplekst og dyrt at opgradere, så virksomhederne udskyder ændringer eller gennemfører kun delvise forbedringer. Markedsfragmentering tilføjer endnu et lag. Normer, forventninger og arbejdsmetoder kan variere selv mellem nabolande, hvilket betyder, at det, der fungerer på ét marked, ikke nødvendigvis kan overføres direkte til det næste. I nogle brancher har feltarbejdere lav tillid til digitale værktøjer og foretrækker telefonopkald, håndskrevne noter eller beskedapps. Jo svagere de digitale vaner er, jo mere gradvis og ressourcekrævende er skiftet til strukturerede digitale arbejdsgange.

Hvor kløften er mest synlig: service i marken

Denne kløft er mest udtalt inden for feltservice, hvor teams arbejder uden for kontoret og er afhængige af rettidig kommunikation. Markarbejdere på mere digitalt modne markeder bruger ofte mobilapps, automatiseret planlægning og digitale arbejdsordrer til at koordinere opgaver og samarbejde med andre.

Teams i marken på markeder med høj modenhed er mere tilbøjelige til at bruge digitale arbejdsordrer og mobilapplikationer med automatiseret planlægning. Mange teams på markeder med lavere modenhed er stadig afhængige af papirark og håndskrevne noter, regneark, beskedapps eller telefonopkald.

Disse forskelle viser sig direkte i den daglige drift. Manuelle processer skaber forsinkelser, informationshuller og inkonsekvent opgavesporing. Opdateringer kommer for sent til kontoret, data er sværere at konsolidere, og ledere har begrænset indsigt i det igangværende arbejde. Den umiddelbare effekt går ud over servicekvaliteten, responstiden og driftsomkostningerne. Så længe de digitale færdigheder er ujævne, vil services i marken fortsat udgøre den klareste kontrast mellem Europas mere avancerede og mindre modne markeder.

Europas digitaliseringskløft former, hvordan medarbejdere bruger værktøjer, hvordan virksomheder indfører software, og hvor længe manuelle rutiner forbliver en del af den daglige drift. EU har som mål at øge de grundlæggende digitale færdigheder betydeligt i de kommende år, men indtil der sker fremskridt i alle regioner, må organisationer, der ekspanderer på kontinentet, skræddersy deres planer til det enkelte marked og stole på, hvad der sker i praksis, og ikke på antagelser fra mere avancerede markeder.